Kong Frederik den V

Født: 31. marts 1723 på Christianborg slot
Død: 14. januar 1766 på Christianborg slot
Far: Christian 6.
Farfar: Frederik 4.
Farmor: Louise af Mecklenburg-Güstrow
Mor: Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
Morfar: Christian Heinreich af Brandenburg-Kulmbach
Mormor: Sophie Christiane af Wolfstein
Ægteskab1: 10. november 1743, giftede han sig med Louise af Storbritanien, datter af Georg 2. af Storbritannien og Caroline af Ansbach.
Ægteskab2: 8. juli 1752 giftede han sig med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel-Bevern på Frederiksborg slot
Børn med Louise:
Christian 7. juli 1745 - 3. juni 1747 kronprins af Danmark
Sophie Magdalene 3. juli 1746 - 21. august 1813
Vilhelmine Caroline 10. juli 1747 - 14. januar 1820
Christian 29. januar 1749 - 13. marts 1808 Konge af Danmark og Norge 1766–1808
Louise 30. januar 1750 - 12. februar 1831
Børn med Juliane Marie:
arveprins Frederik (Friderich) (født 11. oktober 1753 på Christiansborg – 7. december 1805 på Amalienborg).

Frederik V
var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1746 til 1766.
Han tilhørte den oldenborgske slægt og havde som valgsprog: "Ved forsigtighed og bestandighed" (Prudentia et Constantia). Kong Frederik V

Frederiks opdragelse havde været meget mangelfuld. Til Hofmester fik han ganske vist 1730 den betydelige og fintdannede gehejmeråd Iver Rosenkrantz, men denne fik ingen indflydelse på den egentlige undervisning, der fuldstændig lededes i den tyske og pietistiske ånd, der herskede ved hoffet; dansk var ikke undervisningsfag, og med undtagelse af en franskmand, der var lærer i fransk, var alle kronprinsens lærere tyske. Han lærte dog så meget dansk, at han senere benyttede det i private optegnelser, men de er meget ubehjælpsomt affattede.

1740 blev han konfirmeret og fik fra nu af sæde i Statsrådet, dog fortsattes hans undervisning til det 21. år. Resultatet af undervisningen var ikke god. Lærerne klagede over mangel på flid; jagt og andre fornøjelser havde beslaglagt kronprinsens tid. Ud over den nødvendigste kundskab i læsning, skrivning, tysk, fransk, latin og historie har hans viden ikke strakt sig. Dog den unge kronprins havde en vis interesse for møntsamling, men ud over det viste han lidt eller ingen kulturelle eller intellektuelle interesser. Af karakter var Frederik svag og holdningsløs, og dertil kom, at han var stærkt sanselig. Meget tidlig fik personer i hans omgivelser magt over ham og trak ham ned i alle slags udskejelser. Også efter at han var blevet gift og havde besteget tronen, fortsatte han sit udsvævende liv, og omgivet af svirebrødre og løsagtige kvinder opskræmte han København med sine natlige orgier.

Frederik manglede dog ikke værdifulde menneskelige egenskaber; han var munter af væsen, mild og venlig over for alle, omgikkes gerne det brede folk og ønskede at se sine undersåtter lykkelige, ville således kun nødig gå med til skatteforhøjelser og ydede gerne den enkelte hjælp, hvor der var trang. Kongens hjertevindende egenskaber glimrede særlig stærkt på baggrund af forældrenes strenge og mørke fornemhed og afvisende holdning over for folket.
Smukt er også Frederiks venskabsforhold til den langt ældre A. G. Moltke (født 1709), der 1743 var blevet hofmarskal hos kronprinsen, ved hans tronbestigelse overhofmarskal og 1763 fik sæde i Konsiliet. Venskabet varede fra Frederiks barndom til hans død, hvor Frederik døde i Moltkes arme. Kongens sidste ord til sin søn skal have været en bøn om at beholde Moltke i sin tjeneste.
Som regent er det vanskeligere bestemt at karakterisere Frederik 5. Vi ved sjælden, hvorledes Frederik 5. stillede sig til de vigtige regeringshandlinger, der foretoges i hans tid. Nogle gange tog han ganske vist ivrig del i styrelsen, men hans viljekraft var for svag til at følge og lede de større sager. I den udenrigske politik var det først Schulin, senere Moltke og J. H. E. Bernstorff, der havde ansvaret og æren. Med hensyn til de indre Sager var det Konseillet og de høje kollegieembedsmænd, der var de rådende. Kongens yndlinge eller »elskerinder« lod han, der ikke var blottet for selverkendelse, ingen indflydelse få på regeringsforhold.

Det da nyoprettede kgl. Opfostringshus fik af Frederik V den 29. juni 1753 med eneret for 20 år tilladelse til at etablere Det Kongelige Kjøbenhavnske Klasselotteri mod en årlig afgift til fattigvæsenet,

Frederik lod også oprette Danmarks første sygehus Det Kongelige Frederiks Hospital, sygehuset modtog de første patienter i 1757. Formålet med syge huset var at yde ubemidlede patienter gratis handling og pleje.

Den norske frimurer-forsker Karl Ludvig Tørrisen Bugge hævder, at Frederik 5. som kronprins blev optaget i den første danske frimurerloge St. Martin, som blev oprettet 1743. Frederiks optagelse i logen skete allerede året efter sandsynligvis 3. juni 1744, og med inspiration efter den preussiske konge Frederik den Store som også blev optaget i en frimurerloge i sin ungdom. De havde begge fædre som var indædte modstandere af frimurerne, men i modsætning til den preussiske konge erklærede Frederik 5. aldrig offentlig sin tilknytning til logen.
Den første frimurerloge i Norge oprettedes den 24. juni 1749 sandsynligvis på initiativ af Kong Frederik V.

Ægteskab 1:
Prinsesse Louise den engelske konge Georg 2.s datter og Kronprins Frederik blev gift den 10. november 1743 i Altona i Holsten. Brylluppet var en såkaldt prokurationsvielse, hvor brudens bror, hertugen af Cumberland, var stedfortræder for brudgommen. 11. december samme år fandt deres indtog i København sted under stor jubel fra befolkningens side. Samme dag blev vielsen gentaget med brudgommen selv.
Louise som var yndefuld og elskværdig, gerne talte dansk og holdt af at færdes med sin mand blandt det jævne folk, forhøjede Frederiks popularitet. Ungdom og liv deres holdt indtog ved hoffet, al pietistisk tvang forsvandt; at jernkæderne, der i Christian 6.s tid havde afspærret Slotspladsen, fjernedes, var som et tidens tegn.

På slottet blev holdt baller og selskaber, til hvilke også borgerlige rangspersoner blev indbudt, heri bandt Holberg, han føler sig ved Frederiks hof, hvilket han skildre i stærke vendinger. Af største betydning bliver det også, at Den danske Skueplads genåbnes, og at der på mange områder begynder en mere fri og ubunden drøftelse, end man før havde været vant til, dette er også i god overensstemmelse med den udtalelse, der tillægges kongen: ”Jeg vil ikke tillade, at åndslivet underkastes nogen Indskrænkning i mit rige”. Kongen var til stede ved opførelsen af flere af Holbergs komedier, og i 1748 indviede han et nyt teater på Kongens Nytorv, som belv opført med kongelig støtte.
Til folkets store sorg døde dronning Louise den 19. december 1751 på Christiansborg Slot, da hun for sjette gang var i barselsseng , kun 27 år gammel. Hun blev begravet i Roskilde Domkirke.

Ægteskab 2:
Efter Dronning Louise død overvejede kongen en tid at gifte sig med Molkte ganske unge datter, men Moltke der jo kendte til kongens udskejelser satte en stopper for det.
Han henledte i stedet Kongens opmærksomhed på den unge hertuginde Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel og Den 8. juli 1752 indgik Kong Frederik V på Frederiksborg slot så ægteskab med Juliane Marie og samme dag krones hun som dronning.
Hun døde som en afholdt enkedronning den 10. oktober 1796. Hun blev begravet i Roskilde domkirke i Fredrik Vs kapel.

Selvom hun så godt ud og var velbegavet, syntes folket ikke om dette ægteskab, der kom for hurtigt efter den almindeligt elskede dronning Louises død. Nogen anerkendelse vandt hun dog ved at pleje Kongen til hans død. Frederik synes imidlertid heller ikke at have brudt sig om hende, han vedblev at hengive sig til druk, hor og andre udskejelser, der fuldstændig nedbrød ham på legeme og sjæl.

Kun 43 år gammel efter knap 20 års regeringstid døde han af vattersot. Han blev oprigtig begrædt af folket, der lige til det sidste havde båret over med deres konges store svagheder. Efter et castrum doloris i Christiansborg Slotskirke blev han gravsat i Roskilde Domkirke.
Ewalds kantate: Hold Tåre op at trille er digtet i anledning af Frederiks død
O Ynk! — saa bær da Norden
Din største Skat til Jorden!
Nu bæres Kongen bort til graven

Billedet til venstre:
Frederik Vs kapel Roskilde Domkirke

Frederik efterlod sig 5 børn, deraf 4 med Louise, nemlig kronprinsen Christian, Sofie Magdalene (gift med Gustaf 3.,af Sverige), Vilhelmine Caroline (gift med kurfyrst Vilhelm 5. af Hessen-Kassel) og Louise (gift med landgrev Karl af Hessen).
Frederiks og Juliane Maries søn var arveprins Frederik.
Udenfor ægteskab kendes til 5 børn med diverse elskerinder og med Frederik som fader.