Ride sommer i by Begrebet hører først og fremmest til i de gamle bondesamfund. Mange unge mennesker drog dengang direkte fra festlighederne omkring Valborg blussene aften og natten før Valborgsdag, som er den 1. maj, direkte til skovs for at samle majgrene d.v.s. nyudsprungne bøgegrene Nogle gange tog de et lille bøgetræ med, når der var samlet tilstrækkeligt red de hjem til landsbyen og bøgetræet blev plantet på landsbyens gadejord eller majstangen blev rejst. Der det var så de unge pigers opgave at pynte op der

Karlene red imens i et fint optog hvor både heste og karle var pyntet med løv og bånd, i mange tilfælde var der også musik i spidsen af optoget, rundt fra gård til gård i landsbyen for at samle ind til det gilde der skulle holdes om aftenen. Ved gårdene blev der stukket majgrene (bøgegrene) i tagskægget og hele optoget sang så denne sang Hej, nu ride vi sommer i by, vi sjungende kommer med den herlige maj og med den lystige sommer. Nu fik karlene noget at drikke og noget til festen om aftenen, det kunne være drikkevare, mad eller penge. Hvis gaven havde været rimelig i forhold til gårdens formåen blev denne sang sunget Nu takker vi eder for jer gav’ vi drikker jer skål udi vort lav. Hvis gaven derimod ikke svarede til gårdens formåen sang man i stedet denne sang Og hvem som haver og intet gir’ gid fanden støder ham op og ni’r ! Og læg jer så ned, I dovne kropp’, til lopper og lus de æder jer op.

I landsbyer og købstæder over store dele af Europa har man haft Festen for Sommerens Komme som en af de årligt tilbagevendende sociale begivenheder - og i mange forskellige udformninger. Men også med nogle gennemgående fællestræk, af hvilke vi her kort kan opremse: pyntning af et træ eller en stage, afbrænding af blus optog, i reglen til hest og med musik, sammensætning, delvis på skrømt, af de unge som par, og...en vis (deraf følgende) tøjlesløshed blandt deltagerne. Skikkene kan i Europa ihvertfald følges tilbage til 1200-tallet - dvs. højmiddelalderen - men er meget muligt endnu ældre. Men så langt tilbage er der kun få kilder at øse fra, og altså ingen der fortæller om, hvordan man har fejret sommerens ankomst. Det ser ud til at forårsfesten har haft sin hovedudbredelse i det nordlige Europa med Skandinavien og De Britiske Øer, altså netop det område hvor vintrene er længst og surest, og hvor sommeren af indlysende grunde imødeses med den største forventning. Hvor vidt udbredt skikken har været i Danmark længere tilbage er usikkert, men indtil for godt 100 år siden havde den sine kerneområder i Østjylland, på Samsø, i Nordsjælland og Sydsjælland med Sydhavsøerne, samt på småøerne i Det Sydfynske Øhav. Der var dog ganske store forskelligheder med hensyn til festernes udformning og det nøjere tidspunkt for deres afholdelse. Men lad os til en begyndelse se på, hvordan det i almindelighed gik for sig for to til fire århundreder siden, da skikken havde langt større udbredelse. Ride sommer i by Thorup by Skaleruoo sogn Morsø Danmark gik i år 1700 fra den Julianske kalender over til den Gregorianske kalender. Det vil sige at 1. maj før svarede til 12. maj i vores nuværende kalender. Da bøgen almindeligvis springer ud 9. maj var det ikke længere muligt at samle nyudsprungne bøgegrene 1. maj. skikken at ride sommer i by blev derfor flyttet nogle steder senere i maj, eller pinsen, andre steder sankt Hans efterhånden op igennem 1900-tallet uddør skikken dog. Kun enkelte steder bliver skikken bevaret og nogle steder er skikken med at ride sommer i by blevet genoptaget blandt på Samsø som det kan ses her på billedet. Faunen skal bæres eller, som i de senere år, køres gennem byen for at sikre, at årets høst ikke går galt (Se billedet til venstre her ses et ride sommer i by optog i Nordby på Samsø) For at se et lille klip fra Bjergby på Mors i 1930 hvor der rides sommer i by år 1930 Klik på pilen midt i billedet.

Men nogle få helt basale grundtemaer i fejringen har været ufravigelige overalt, nemlig at der var tale om en fest for vækst- og grødetiden, der selvsagt var den egentlige baggrund for at opretholde både menneskers og dyrs — og dermed hele landsbyens eksistens og trivsel, ligesom der klart var tale om fester for og med ungdommen, deri sagens natur skulle føre livet videre gennem familiedannelse og befolkningstilvækst.