Web-almanakken Århus NV
Vor Frue Dage
VEJRVARSEL:
Et generelt vejrvarsel som gælder for alle Vor Frue Dagene lyder sådant, at som vejret var på den forrige Vor Frue dag, således skal det også blive på den kommende Vor Frue dag.
|
1. januar Her fejres Jomfru Maria som
Gudsføderske. Dette er den ældste af Maria festerne og den vigtigste. Det er dette, at Maria som et almindeligt menneske føder Jesus som Gud og menneske i en person, der er grundlaget for alle de øvrige fejringer af Maria. Festen er igennem tiden blevet afholdt på mange forskellige datoer, men ved kalenderrevisionen 1969 blev festen igen placeret den 1. januar, som er 8. dags jul, dagen hvor vi mindes Jesus omskæring. Den officielle stadfæstelse af titelen Gudsføderske (Theotókoskom) skete på det tredje økumeniske koncil i Efesos i år 431. Biblen fortæller ikke ret meget om Jesus mor, men der findes talrige legender og traditioner der beretter om pigen fra Nazareth der blev udvalgt at føde Guds søn Jesus. |
 |
|
2. februar
Maria renselse denne Vor Frue Dag fejres også i folkekirken I en kristen tradition kaldes kyndelmisse også Marias Renselsesdag. Dagen har fået sin religiøse betydning fra historien om jomfru Maria, der 40 dage efter Jesu fødsel tog ham med i templet. Ifølge jødisk tradition var kvinden uren i 40 dage efter, hun havde født. Efter 40 dage kunne hun tage i templet for at blive renset, og det er derfor, at Maria renselsesdag altid ligger 40 dage efter den 24. december. De første vidnesbyrd om kyndelmissefejringer er fra tiden omkring år 385, hvor man i Jerusalem fejrede Marias renselsesfest 40 dage efter helligtrekongersnat. Denne nat regnede man nemlig dengang for Kristus fødsel. Ved Marias renselse møder hun ifølge Lukasevangeliet den gamle mand Simeon i templet. Han kalder Jesus for et lys til åbenbaring for hedninge, og det er blandt andet derfor, at Maria renselse fejres med lystænding. Kyndelmisse er altså en markering af Jesu lys i verden såvel som forårets lys i vintermørket. Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning. Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret Billedet til højre: Jomfru Maria rækker Jesus barnet frem mod Simeon i Templet |
 |
der kendes beretninger om fejringen af dagen helt tilbage til det 5. århundrede. Her hjemme var dagen en officiel helligdag indtil helligdagsreformen i 1770 hvor den blev flyttet til 5. søndag i fasten. Folkekirken fejrer stadig dagen nu på Palmesøndag.
Beretningen om Marias bebudelse findes i Lukasevangeliet. Her fortælles det, hvordan englen Gabriel kommer til Maria og fortæller hende, at hun skal føde Guds søn, en konge, hvis herredømme der aldrig skal være ende på.
Maria undrer sig, for hun er ganske vist forlovet med Josef, men hun har aldrig været sammen med nogen mand. Gabriel forklarer, at Maria skal blive gravid ved, at Helligånden skal overskygge hende. Da erklærer Maria, at hun er Herrens tjenerinde, og at hun er parat til at gøre det, som Gud ønsker af hende.
Maria bryder ud i en lovprisning af Gud,. Her priser hun blandt andet Gud for at være de svages, de fattiges og de undertryktes Gud.
Til højre billede malet af J Collier Maria iført den karrakteristtiske blå kjole lyttende mens englen bebuder at hun skal fæde Jesus
Det højeste, mennesker kan forestille sig, nemlig Gud selv, kommer til verden i armene på en fattig, umyndig ung kvinde. Hun er endda helt afhængig af, at hendes forlovede ikke støder hende fra sig, fordi hun er blevet gravid.
Men kristendommens Gud er - som Maria synger om ham - en Gud, der er på menneskets side, på de svages side, og han bliver født lige midt i dén virkelighed. Gud og menneske
Beretningen om Marias bebudelse virker fantastisk, men den er vigtig, fordi Bibelen og kristendommen fortæller, at Jesus både er Gud og menneske. Det er altså vigtigt, at det bliver slået fast, at han er undfanget på guddommelig vis ved Helligåndens indgriben, og at han derfor er Guds søn, ja, at han er Gud.
Til gengæld får han Maria, en jordisk kvinde, et menneske, til mor, og han er derfor også et menneske af kød og blod.
Marias bebudelse i kunsten
Marias bebudelse er et meget yndet motiv i kunsten. Her fremstilles hun ofte iført en blå kjole. I nogle kirker har man en blå messehagel, som man kun bruger til Marias bebudelsesdag.
|
2. juli, Maria Besøgelsesdag hos Elisabeth Den 2. juli hedder Maria besøgelsesdag. Til minde om Marias besøg hos Elisabeth, der skulle føde sin søn, Johannes Døberen. Pave Urban VI gør dagen til helligdag i 1389, hvilket den er i Danmark indtil 1770. Ifølge nordisk bondetradition skal vejret på denne dag gentage sig i 40 dage. Maria besøger sin slægtning Elizabeth; de venter sig begge. Maria venter Jesus og Elizabeth venter Johannes Døberen. Maria forlod Nazareth umiddelbart efter bebudelsen og gik "til bjerglandet ind i en af Judæas byer Hebron ca. 160 km. syd for Jerusalem" for at være med hos hendes kusine Elizabeth når nun fødte. Elisabeth var i sjette måned da Maria ankom, Maria boede der i tre måneder. De fleste lærde mener hun opholdt sig indtil fødslen af Johannes. I Katolsk tro anses, formålet med dette besøg at være at bringe guddommelig nåde til både Elizabeth og hendes ufødte barn. Selv om han var stadig i sin mors mave, blev Johannes opmærksom på tilstedeværelsen af sin guddommelige frelser; han sparkede af glæde, da han blev renset for arvesynden og fyldtes med guddommelig nåde. Elizabeth reagerede også og anerkendte tilstedeværelsen af Jesus. Dermed udøvede Maria, nu for første gang sin funktion som mellemled mellem Gud og menneske. "Elizabeth talte med høj røst og sagde: velsignet du blandt kvinder, og velsignet være frugten af din livmoder. Og hvorfor sker dette for mig, at min Herres moder kommer til mig? Joseph Marias mand der sandligvis ledsagede Maria, vendte tilbage til Nazaret, og efter tre måneder, kom han igen til Hebron til at tage sin kone Maria med hjem. |
 Dette er et billede af Marias besæg hos Elisabeth, Elizabeth rører Marias mave, og indser at hendes herre er i Maria og fryder sig, mens Maria roligt ser til. Lige ved siden af dem i periferien af maleriet er en mand, sandsynligvis en biskop, da han har en miter lige ved siden af ham, ser på denne scene og bede. Mest sandsynligvis er han tilfæjet billedet på et senere tidspunkt. Måske er maleriet blevet brugt som en gave til en biskop og for at imponere ham er han blvet tilføjet til billedet. Af Jacques Daret c. 1434-35. |
|
8. september
denne Vor Frue dag er til minde Mariæs fødsel: Egentlig ved vi ikke noget om Marias fødsel og hendes forældre nævnes ikke i Biblen. Men fra apokryfe skrifter kendes flere beretninger om hendes fødsel. Marias forældre var Anna og Joakim, som begge var af Davids slægt. Joakim var præst ved templet i Jerusalem, når Joakim ikke var tjenstgørende der, drev han sine fåreflokke på græs i bjergene rundt om Jerusalem. Stedet for Marias fødsel kendes ikke. En gammel tradition som er accepteret i vest, siger at det var i Nazareth, men en anden tradition siger det var Jerusalem, og hævder at det skete nær Bezatha-dammen, hvor en krypt under St. Annas kirke æres som det nøjagtige sted. Som støtte for denne påstand fremføres som bevis, at et lille oratorium har været der fra tidlig i 200-tallet, måske så tidlig som slutningen af 100-tallet. En basilika viet til Maria blev bygget over oratoriet i 400-tallet. Denne basilika blev ødelagt af perserne på 600-tallet, men blev hurtigt genopbygget, I sin nuværende form stammer kirken fra korsfarertiden, og den har skiftet navn fra St. Maria til St. Anna. Billedet til højre Den lille Maria med sine forældre Anna og Joakim |
 |
|
21. november Jomfru Marias fremstilling i templet Beretningen om Jomfru Marias fremstilling i templet står ikke i biblen men har sin oprindelse i «Jakobs Protoevangelium» historien fortælles dog også i andre apokryffe skrifter. Det fortælles at Marias forældre Joakim og Anna der begge var langt oppe i årene og stadig væk barnløse, i taknemlighed over at Gud havde hørt deres bønner og skænket dem en datter lovede at vie hende til Gud.Derfor bragte de hende, som et offer til Gud, til templet i Jerusalem, for at hun kunne blive uddannet der og tjene Gud. |
 Marias fremstilling i Templet har igennem tiderne været et yndet motiv for mange kunstmalere. På billedet her over af Cima da Conegliano 1496/1497 ses den kun treårig Maria alene lidt usikkert bestige trappen med de 15 høje trin op til indgangen til Templet hvor ypperstepræsten står og strækker armene frem for at tage imod hende. Nedenfor trappen står Marias far og mor Joachim og Anna sammen med nogle slægtninge |
| Der var Maria i 11 år
sammen med andre piger, og de hellige kvinder der stod for deres
uddannelse. Dette er dog en ren legende for der fandtes ikke tempeljomfruer i Templet i Jerusalem. Jødiske forældre var ifølge loven forpligtiget til at vie sine første fødte sønner til Gud. Men der var igen lignende forpligtigelse for piger, For pigers vedkommende udførte moderen visse ritualer efter fødselen, og det kan i den forbindelse godt have været almindeligt at bringe pigerne til Templet. Da kirke kalenderen blev reformert efter det Andet vatikankoncil rejste der sig stemmer med krav om at fjerne denne fest, men det mødte stærk modstand fra Græsk side og og i kalenderen fra 1969 er den opført som mindedag. Pave Paul VI sider i 1974 om festen ”til trods for dens apokryffe indhold præsentere højstemte og eksemplariske værdier og forsætter de ærværdige traditioner som har deres oprindelse i østkirken” Forskellige steder i verden feres dagen under forskellige navne, Den ortodokse kirke fejre og også denne fest som der kaldes Marias ofring, i Tyskland fejres dagen under to forskellige navne ”Vår Frue i Jerusalem” eller ”Mariä Tempelgang, i Italien kaldes festen ”Presentazione di Maria al Tempio” |
|
Jomfru Marias ubesmittede undfangelse er et dogme i den katolske kirke og blev indstiftet af Pave Pius IX i 1854.