Advent
Lys 3. søndag i advent - det tredje lys LysLys
Et uddrag af en adventsfortælling for børn

I et hus i udkanten af skoven boede to gamle mennesker, der lavede adventskranse. Genboens datter Anne kom ofte på besøg og sad og så på Søren, når han lavede adventskranse.

Da Søren til sidst satte lys i adventskransen, spurgte Anne, hvorfor skal der lys i?

"Ja, det er en længere historie," fortsatte Søren, "men nu skal du høre.

 Det har jo med Gud at gøre, for Han er lys, og der er slet intet mørke i Ham.

Da Han skabte det hele, sagde Han: "DER BLIVE LYS" og der blev lys, - og Gud så, at lyset var godt. Og Gud ønsker at sige det til hvert menneske på jorden: "DER BLIVE LYS"

Gud har givet os en bog, der er fuld af lys. Lukker vi den, slukker vi lyset, men åbner vi

den, tænder vi lys. Når man er ked af det og læser lidt i bogen, så opdager man lyset, og hvor lyset er, kan mørket ikke gro.

"Men hvad betyder det tredje lys så?", spurgte Anna nu utålmodigt..

Søren fortsatte ja så er der jo det tredje lys, det er lyset fra Golgata:

Her blev der indgået en fredspagt, som aldrig kan brydes. En total sejr over mørket, hvor Jesus afvæbnede magterne og myndighederne.
En mand tæt ved oplevede lyset. Med ordene "I dag skal du være med mig i paradiset" blev han ført ind i lysenes rige."
Også her knyttes der en sang til sagde Søren og begyndte at synge:

 

"Jeg hjertets dør vil åbne dig,
o Jesus, drag dog ind til mig!
Ja, ved din nåde lad det ske,
at jeg din kærlighed må se!”.

 

Det tredje lys har intet øje set,
det lyser gennem hjertesorgen
og melder, det umulige er sket,
det tredje lys er påskemorgen.

.