Kildetiden

Kildetiden varer fra sommersolhverv 21/22 juni til 2. juli

Helligkilder og Kildemarkeder

Troen på Hellige kilders helbredende kraft går tilbage til før kristen tid. I Norden har man i al fald tegn på dyrkelse af hellig kilder fra bronzealderen.
I 1976-83 blev de danske helligkilder kortlagt af forfatteren Siegfred Svane (1908-92), der ved selvsyn lokaliserede i alt 720 kilder
Ved en hellig Kilde forstås en Kilde hvis vand anses for at have en helbredende kraft. KILDEN besøgtes til bestemte Tider af syge og sunde Mennesker, fordi man havde den Tro, at Kilden var i Besiddelse af helbredende Egenskaber og gemte underfulde kræfter i sig.
Det var især sår og bylder, skab og fnat og gigt, lammelser samt mave- og øjensygdomme, man søgte helligkilderne for. Vandet skulle drikkes af nye lerskåle, som bagefter knustes og kastedes i kilden eller ved siden af. Folk, som følte sig helbredt, efterlod deres bandager og krykker i nærheden.
Der var nogle tider på året hvor kildens vand ansås for at have en særlig kraftig helbredende virkning det var navnedagen for den helgen kilden var tilknyttet samt Valborg aften og Sankt Hans aften (før Kristen tid antagelig sommersolhverv)
Efter kristendommens indførelse i Danmark blev der gjort forsøg at stoppe denne hedenske dyrkelse af de helligkilder. Da det ikke lykkedes kristengjorde man kilderne ved at tilknytte en helgen til kilden og i stedet for det tidligere navn fik kilden nu navn efter helgenen og der blev rejst kappeler og kirker ved de mest populære kilder.

Ved de mest besøgte helligkilder opstod der efterhånden et såkaldt kildemarked med en beskeden start hvor det var munke fra et nærliggende kloster eller bønder fra en landsby der solgte de mest nødvendige ting til de besøgende ved kilden for eksempel ler skåle for at have den rette virkning så skulle vandet fra den helligkilde drikkes af en ny ubrugt lerskål der bagefter skulle knuses.

Moesgård Museum har med hjælp fra en tegner fået genskabt livet omkring Hellig Niels kilde. Den lå, hvor Nykredit i dag har kantine på Åhave Parkvej i Århus

I en præsteindberetning fra 1623 omtales kilden sådan:
Haver der også her på Viby mark en kilde som kaldtes Skt. Nicolai kilde. Til samme kilde har halte og krøblinge begivet sig og der kastet deres krykker og tilbedt Skt. Nicolai og tvættet sig i før nævnte kilde. Fremdeles mange rige, som har været beladt (befængte) med nogen sygdom, Har forføjet sig til samme kilde, har kastet penge i den og tilbedt før nævnte Skt. Nicolai

Ved nogle kilder skulle de kildebesøgende ifølge folketroen for at få den kraftigste virkning ud af kildevandet overnatte ved kilden og drikke af vandet Sankt Hans aften eller nat.
Sankt Helenes Grav

Ovenstående maleri: Jørgen V. Sonne. St. Hansnat. De syges søvn på Helenegraven ved Tisvilde, 1847. Statens Museum for Kunst.

Ved mange helligkilder blev der opstillet en såkaldt pengeblok de kildebesøgende kunne så ofre et penge beløb. Pengene derfra var nogle steder ganske betydelige beløb og var af stor betydning for klostrets/kirkens for syge og fattige.

En pengeblok
I Borum kirke kan ses en pengeblok, det er en solide træblok på godt 90 centimeter. Den er af eg og bundet sammen med kraftige jernbånd med en låge i.

Ved nogle helligkilder udviklede markederne sig i gennem tiden til store markeder, hvor bod lå ved bod og telt ved telt og folk strømmede til. Disse markeder havde ofte et udbud af udenlandske luksusvarer, som den lille provinskøbmand ikke kunne levere. Tyskere, hollændere, franskmænd markedsførte over hele landet porcelæn, klæde, silke, når blot de havde løst markedspas.
Markedet gav almuen, karlene og pigerne på gårdene og husmandsfamilierne mulighed for at tjene lidt rede penge ved at sælge vinterens produktion af husflid, hornskeer, træsko, riveskafter, kurve, husmandsvævet olmerdug til dynevår, andedun, sokker, huer. En vrimmel af nødvendige ting. Der var også gøglere,, der for et beskedent beløb fremviste deres kunstner, nogle optrådte med vilde dyr. Ved et sådant marked var der også et telt, hvor man kunne danse tit kunne der også danses på en nærliggende gård, det ansås for finere at danse på gården end i teltet. I løbet af 1800tallet kom der færre og færre besøgende til disse markeder og til sidst forsvandt markederne helt

Kirsten Pihls kilde Dyrehavsbakken Jægersborg
Sagnet om Kirsten Pihls fortæller, om en ung og uskyldig pige en aften i 1583 for vild i den mørke Boveskov nord for København.
Kirsten Pihl flakkede hjælpeløst rundt i den mørke skov, da en kilde pludselig sprang ud af en skrænt og viste hende vej mod København.
Historien om dette mirakel bredte sig, og folk søgte kilden for at drikke af det helsebringende vand.
Der er flere folkesagn om denne Kirsten Pihls. Et af disse sagn fortæller om en uskyldig jomfru, der blev solgt som slave af tyrkerne til en adelsmand.
Et andet fortæller om en klog kone, der boede i Larsbjørnsstræde i København, hun solgte helsebringende vand på flasker fra en kilde i Boveskoven. En legende, der falder godt i tråd med traditionen om de hellige kilder.
Når de besøgende ankom til kilden, blev de først slået med gysen og ærefrygt ved synet af de mange krykker, gennemsivede bandager og stokke, som helbredte kildegæster gennem årene havde efterladt.
Herefter ofrede den besøgende ved at kaste en mønt i kilden.
Den blev passet af ”kildekonen” (en klog kone) som de tilrejsende henvendte sig til.
Hun fik en skilling og tilspurgte så den tilrejsende, om vedkommende havde medbragt et krus, som ingen havde drukket af før.
Når den kilderejsende havde dette fyldte kildekonen kruset med kildevand, som den syge drak af. Så bød kildekonen den tilrejsende at knuse kruset, derved knuste den syge på symbolsk vis sygdommen.
For at turen skulle være effektiv, måtte den kilderejsende sove ved kilden natten over. Under hovedet skulle patienten have jord fra kilden, som kildekonen havde hentet og pakket ind i et klæde.
Denne behandling virkede mod alskens sygdomme og handicap.

Folkeliv ved Kirstens Pihls kilde

Selvom lægevidskaben efterhånden blev bedre søgte folk stadigvæk i store flokke til Kirsten Pihls i kildetiden der dengang var fra Sankt Hans til 2. juli Vor Frue Dag der indtil helligdagsreformen i 1770 havde været en heligdag. Københavnerne trak i store flokke ud af den stinkende beklumrede by for at forlyste sig ved Kirsten Piils kilde. I området bag kilden slog gøglere og beværter deres telte og for at kunne underhold og beværte de tilstrømmende menneskemængder Der var keglebane, kaffetelt, hestemanege man kunne opleve gadegøgl, akrobatik, pantomime, Mester Jakel-teater, forlystelser trukket af stærke mænd, syngepiger, øltelt og honningkagebod. Ved indgangen stod børstedrenge klar til at tjene en skilling ved børste støv af de tilstrømmendes sko og tøj mange havde nemlig måttet gå turen til kildemarkedet fra Østerportstation.

Vor Frue Kilde
havde ifølge gamle beretninger helbredende virkning. Området er i 2014 blevet restaureret, og der er opsat bænke. Frem til 1915 blev der holdt kirkemarkeder ved Vor Frue Kilde.
Sagnene om Vor Frue Kilde fortæller, at mange søgte hertil, specielt sankthansaften, for at få en tår af kildevandet. Ifølge sagnene havde kildevandet en helbredende virkning på den sygdom, man havde.
Selv raske og friske valfartede til kirken, for vandet havde - ifølge beretningerne - en forunderlig kraft til at beskytte mod ånder hele året igennem.
Men kilden blev kastet i vanry, da der blev kastet et lig ned i brønden. Det fortælles, at der boede en løjtnant i Thise. Han slog en mand ihjel. For at ingen skulle tillægge ham skylden for denne ugerning, kastede han liget oi kilden.

Thyholm Hvidbjerg
Kommer du til Thyholm, kan du ligge vejen forbi Den Hellige Kilde nær Hvidbjerg, som er en kilde, der formodes at have været anset som hellig og helbredende før kristendommen. Kilden har et gennemløb på 10000 liter vand i døgnet og fryser aldrig. Den helbredende egenskab siges dog at være forsvundet efter en bonde badede sine syge heste i vandet.Gennem middelalderen skulle der have været en munk ved kilden til at modtage gaver for kildens mirakler. Hvidbjerg Kirke skulle have levet godt af det.

I de senere år forsøger mange lokale foreninger, for at tjene lidt at genoplive de gamle kildemarkeder

Til månedens kalender [Klik her]