 |
Voldermisse
er den
folkelige betegnelse for 1. maj.
Navnet hentyder til den kirkelige fest for skrinlæggelsen af
Skt. Valborgs relikvier. Skt. Valborg blev i 761 abbedisse i
klosteret Heidenheim. Den 1. maj 870 blev hendes relikvier -som
anses for at være undergørende- overført til Eichstätt.
|
 |
|
I gammel tid holdt man årsmøde på
Valborgsdag, hvor bystævnet valgte oldermanden.
Dagens
praktiske betydning, i gamle danske landsbyer i Danmark var den
faste bestemmelse, at i dyrkningsfællesskab med vangebrug skulle
gærderne om bygmarken være lukkede til Majdag og disse gærder
skulle blive stående indtil Mikkelsdag (29. september).
|
| Valborgsaften, der fejres om aftenen den 30. april.
Der vågede man for ikke at blive overlistet af de
underjordiske kræfter, blandt andet ved at tænde bål på
højene. Valborgblus eller majbål er oprindeligt en
gammel keltisk-germansk hedensk skik, som markerer
Valbordagen. En folkelig skik siger at bålet skal tændes
med ”vild ild” eller ved gnidning også kaldt ”nødild” på
tysk "Notfeuer”, et ord der genfindes på germansk
”niedfeor”. Den germanske betegnelse nævnes allerede i
742, hvor den tyske kirke forbyder befolkningen at lave
såkaldt ”niedfeor”, forstået som ”ugudelige bål”. Det
var skik at tage varsel af røgen fra bålet og folketroen
siger at så langt som bålets røg driver skal man være
sikret god frugtbarhed eller så langt den driver
forhindrer man at der går brand i sæden. |
 |
|
Valborg aften har en meget
lang tradition lang tradition -helt tilbage til før
kristen tid- for at fejres med bålblus, brændevin og
almindelig løssluppenhed. Det fortælles i den
forbindelse at drengene kappes om at løbe så tæt på
flammerne som muligt eller springe gennem bålet for at
fange pigernes opmærksomhed. Kirken ser ikke med venlige
øjne på de gamle hedenske skikke som forbindes med
fejringen af Valborgs aften. I 1585 skrev en præst i sin
indberetning til biskopen af 100 jomfruer, som Valborgs
Nat gik ud i skoven, kom kun en tredjedel tilbage med
æren i behold!
|
|
1. maj (Valborgdag)samt 1. november var flyttedag,
(faredag som betyder at rejse) for piger og karle der
ønskede at skifte arbejde. Det har igennem tiderne dog
også været skiftedag på andre datoer 1. juni, 1.
december eller 1. januar. I andre egne var det
mikkelsdag 29. september og 29. marts. I nogle egne var
det dog tredje tirsdag i april og oktober. I tidligere
tider da man endnu ikke rejste på kryds og tværs af
landet, da var det de unge menneskers rygte der gjorde
om de kunne få arbejde. Men da det efterhånden blev mere
almindeligt at rejse udenfor ens eget sogn strammede
myndighederne grebet om borgerne, dog mest om dem der
tilhørte de lavere sociale lag. For at få arbejde i et
andet sogn skulle pigen eller karlen fra 1746 kunne
fremvise en skrifteseddel, der skulle udfærdiges af
præsten i det sogn vedkommende fra flyttede. Af
skrifteseddelen skulle det fremgå om pigen eller karlen
havde været flittige kirkegængere og havde artet sig som
man hør og bør som tyende. |
|
|
